Taarnemark Skole 

Skolen

Som omtalt i indledningen blev Taarnemark skoledistrikt fastlagt i den
nye skoleplan af 1817.

Der skulle opføres en ny skole, som skulle modtage børnene fra de hidtidige skoler i Eskildstrup og Hyllede.

Lærer Tollgren fra Eskildstrup gik samtidig på pension, og flyttede ikke med til Taarnemark - han var da også over 60 år gammel.

Geografisk må Taarnemark skoledistrikt have omfattet de fleste ejendomme i ejerlavene Hyllede by og Eskildstrup by samt landområdet Taarnemark, der havde matrikelnumre under Kongsted by.

Folketællingen i 1855 viser for Taarnemark skoledistrikt følgende detaljer:

o   Antallet af de talte Gaarde og Huse = 85

o   Antallet af de optegnede Familier = 100

o   Antallet af de optegnede Personer = 485

En optælling af personer i alderen 7 til 13 år viser, at skolen på det tidspunkt må have haft omkring 75 elever. Fordelt på 2 klasser synes det at være et ret højt elevtal (men ikke ualmindeligt).


Den første lærer.

Det blev 'Lærer Larsen' fra Hyllede Ekstraskole, der fik embedet som Taarnemark skoles første skolelærer.

Jens Larsen var født i 1785 i Ulse sogn og havde siden 1805 været 'Skoleholder' i den lille skole i Hyllede. Han var oprindelig skrædder, men havde i 1809 og 1810 fået supplerende undervisning hos sognepræsten H. C. Flemmer i Kongsted.

I Jens Larsens biografi nævnes, at han var 'krøbling'.

Jens Larsen gik på pension i 1856, og han døde 76 år gammel i 1861.


Skolebygningen.

Som nævnt blev skoleplanen godkendt i 1817, og måske blev den nye skole på Taarnemark bygget samme år (?).

Et målebordsblad fra sidst i 1800-tallet viser, at skolen lå ca. 1 km syd for kirkebyen Kongsted og lidt vest for vejen fra Kongsted til Hyllede - placeret midt imellem den daværende Fattiggaard og den lille skov 'Fruens Have'.

Der er p.t. ikke fundet noget billede af skolen.

Stedets geografiske placering har i dag adressen Møllevej 62.

Ud fra oplysninger på et ældre matrikelkort fra 1. halvdel af 1800-tallet kan det antages, at den nye skole blev bygget på en del af en jordlod, der hidtil havde tilhørt 'Degne-Embedet' i Kongsted.

Oprindeligt må Degne-lodden have haft et areal på 244.690 alen2, som på et tidspunkt (måske da Taarnemark skole blev bygget?) blev opdelt i 2 lodder:

  1. Matr.nr. 4-a med 108.300 alen2 - på kortet betegnet som 'Skolelærer Mørkeberg' - blev tillagt læreren ved Kongsted skole. - Denne skole lå i Kongsted by tæt ved præstegård og kirke, og havde også her matr.nr. 4-a.
    Nævnte 'Skolelærer Mørkeberg' blev kaldet til skolen i 1819. Hans fulde navn var Johan Christopher Mørkeberg.

  2. Matr.nr. 4-b med 138.490 alen2 - på kortet betegnet som 'Skolelærer Larsen' - og jorden blev tillagt læreren ved Taarnemark skole, da den blev bygget.
    De 138.490 alen2 svarer til ca. 5,5 ha eller næsten 10 tdr. land.

Der er ikke fundet tegninger med skolens indretning, men det kan vel antages, at den har levet op til de retningslinjer, som stod i loven.
Et uddrag:

- Skolestuen bør være rummelig - afpasset efter antallet af skolebørn
- Skolestuen bør være mindst 4 alen høj (ca. 2½ m) målt fra gulvet til bjælkerne
-
Tag, døre og vinduer bør være tætte (vinduer bør kunne lukkes op)
-
Gulvet bør være enten af brædder eller af mursten sat på kant
- Skolelæreren bør have anstændigt husrum for sig og sin familie - samt plads til 2 køer og 6 får.

Den nyopførte skole blev brandforsikret for 880 Rdl. i 1819, og af taksationsprotokollen fremgår det, at skolen bestod af 2 bygninger med denne beskrivelse:
a) Skolehus i Sønder - 7 Fag og 12½ Alen dyb, af Eg under i Fod og Fyrre Overtømmer, klinede Vægge og Straatag til 3 Stuer, et Kammer og Køkken, Loft overalt, engelske Vinduer og hængslede Døre, 2 Bilæggerovne, Skorsten og Bageovn a Fag 80 Rdl. = 560 Rdl.
b) Det Østre Hus - 8 Fag, 8½ Alen dyb, af do Materialer til Stald, Lo og Lade og Hønsehus a Fag 40 Rdl = 320 Rdl.


Undervisningen.

Som øvrige skoler havde Taarnemark skole 2 klasser - én for de yngste elever og én for de ældste elever.

Det er uvist, om børnene gik i skole hver anden dag (med undervisning hele dagen) eller hver dag
(med ½ dag til hver klasse).

Fra marts til oktober var der undervisning fra klokken 8 til 11 og fra klokken 13 til 16, og fra november til februar var det fra klokken 9 til 12 og fra klokken 13 til 15.
Mange lærere var også kirkesangere, så i pausen midt på dagen havde han mulighed for at deltage i kirkelige handlinger - f.eks. begravelser.

Fra kornhøstens begyndelse og 4 uger frem var der ingen skolegang. Her skulle børnene hjælpe til med høstarbejdet, og 'skolelærerne tillige have lejlighed til at udvide deres egne kundskaber'.

Herudover måtte 'Gaardbrugere' holde over 10 år gamle b��rn hjemme 2-3 uger i 'Sædetiden' om foråret og 3-4 uger om efteråret.

Hvis nogen holdt deres børn eller tyende hjemme fra skole uden gyldig grund, så blev der idømt bøder (3 Rbs. pr. dag første gang og stigende ved gentagelse).
Sygdom, hårdt vejr og ufremkommelige veje var gyldige fraværsgrunde.

Et skoleskema fra den tid eksisterer nok ikke, men skoleloven foreskrev, at der skulle undervises i:

- Religion
- Skrivning
- Regning
- Læsning
- Vejledning til 'ordentlig sang'
.

I faget 'Læsning' skulle anvendes bøger, som kunne 'give anledning til at danne Børnenes Sindelag' og give dem et kort begreb om deres fædrelands historie og geografi, samt 'meddele dem Kundskaber, der kunne tjene til Fordommes Udryddelse' m.m.

Hvis læreren havde erhvervet sig 'Duelighed' i gymnastik, så skulle han også vejlede børnene i dette fag.
Ved Taarnemark skole blev gymnastik først indført i 1828 (det var nu blevet et obligatorisk fag i alle skoler).

I april og oktober blev børnene overhørt i deres lærdom i overværelse af skolekommissionen. Efter prøverne blev der givet påskønnelse til de elever, der havde lært mest og 'hvis Flid, Sæder og Opførsel have været de bedste'.

Herudover var der visitatser fra biskoppen og sognepræsten (præsten også var formand for skolekommissionen).

Ved en visitats i 1827 var der 62 børn i Taarnemark skole, og skolelærerens indsats blev vurderet med karaktererne mg., g., mg. og mg. (det er nok en karakter for hvert af de 4 fag religion, skrivning, regning og læsning).

I 1837 visiterede biskop J. P. Mynster skolen. i sin 'visitations-dagbog' skrev han:
'Patron Kammerjunker Mylius. Skolebygningen lille, men stor nok. 41 Børn.
Læreren, Jens Larsen, 52 Aar gl., er Krøbling, ikke seminaristisk oplært, har i sin Tiid faaet lidt Undervisning af Flemmer, men er uden synderlige Kundskaber og Evner.
Imidlertid passer han Skolen, og Fremgangen er temmelig god.
Læsning tg., Skrivning tg., Religion g., Regning g, Indbyrdes Undervisning kun 18 Børn i Classen, men det gaaer ret godt.
Ogsaa Gymnastik gaaer bedre, end man af Lærerens Legemsbeskaffenhed skulde vente'.

Samme biskop i 1845: 'Skolehuset skal være temmelig godt. 61 Børn.
Lærer Jens Larsen, 60 Aar, ikke Seminarist, var syg, men er vistnok en Stakkel.
Læsning mdl., Skrivning ngl., Religion tg. Indbyrdes Undervisning ikke indført.
Gymnastik, nederste Grad.

Samme år: 'I Taarnemark Skole er Fremgangen saa ringe, at man snart maa være betænkt paa at skaffe Læreren den Hiælp, hvortil han synes at trænge'.

Biskop Mynster var også på besøg i 1853:
'72 Børn. Læreren Jens Larsen, 68 Aar, ikke Seminarist, ubrugelig og vanskelig at omgaaes. Hielpelærer Søren Christian Jensen, 29 Aar, Seminarist fra Ranum, er flittig, men katechiserer kun nogenledes, og paa Jydsk.
Læsning g., Skrivning g., Religion g., Regning tg. Nederste Classe, uden indbyrdes Undervisning, temmelig god. Gymnastik mg?.
Skolehuset er simpelt, lavt og temmelig indskrænket.

Notater om præstens 'Skolebesøg' i årene fra 1833 til 1856 er indført i kirkebogen for Kongsted sogn. - Som eksempel kan nævnes, at der for året 1835 er registreret 17 skolebesøg i Taarnemark skole. Notaterne er desværre næsten ulæselige.


Lærerskifte 1856.

I 1856 gik Jens Larsen på pension. Han var da mere end 70 år gammel og havde været lærer i Kongsted sogn i mere end 50 år - heraf næsten 40 år ved Taarnemark skole.

Fra 1850 til 1855 var ansat en hjælpelærer til skolen (måske på grund af lærer Larsens alder og det stigende børnetal).

Af folketællingen pr. 1. februar 1855 fremgår det, at der hos Jens Larsen i Taarnemark skole boede en person med navnet Søren Christian Jensen, 31 år, ugift og angivet som 'Hjælpelærer'.

Ved lærer Larsens afsked i 1856 overtog Søren Christian Jensen embedet som skolelærer ved Taarnemark skole - og samme år blev han gift med lærer Larsens datter Ane Charlotte.
Kaldsbrevet var udstedt d. 31. december 1855 af Hofjægermester Mylius, Lystrup.

Søren Christian Jensen kom fra Jylland - født i 1824 i Hjørring amt - og inden han kom til Taarnemark, havde han fået en 'rigtig' læreruddannelse på Ranum Seminarium i Himmerland.

Han blev skolens lærer i ca. 39 år til han søgte og fik sin afsked i 1894.

Der er p.t. ikke fundet visitatser eller lignende fra hans embedsperiode.

I kirkebogen er ved hans død noteret, at han 'til 1895 var lærer ved den daværende Tornemark Skole i Kongsted sogn'

Da skolen angiveligt først blev nedlagt i 1896, så har der muligvis været en ny lærer eller en vikar i kort tid efter lærer Jensen.

Af Søren Christian Jensens biografi fremgår det, at han ved siden af lærergerningen også på anden måde var engageret i lokalsamfundet.

Bl.a. var han i 32 år formand for og bestyrer af sparekassen i Kongsted (også efter sin afsked som lærer).

Han var også sognerådsformand i Kongsted sogn i 24 år (fra 1880 til 1903).

I 1904 blev han udnævnt til 'Dannebrogsmand'. Han var da 80 år gammel.

Søren Christian Jensen døde 89 år gammel i 1914.


Taarnemark skole nedlægges i 1896.

I januar 1896 meddelte Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet tilladelse til, at sognerådet solgte Taarnemark skole og anvendte provenuet til 'opførelse af en ny Skole paa et mere bekvemt Sted i Distriktet med 4-5 Skpr. Land til Byggeplads, Have og Gymnastikplads i forbindelse med den forestaaende Omregulering af Skolelærer-embederne'.

Samme år blev opført en ny hovedskole i Eskilstrup (på matr. nr. 5-p).

Det er tænkeligt, at de fleste elever fra Taarnemark skole blev overflyttet til den nye Eskildstrup skole, der fik Asmus Henrik Wurr som sin første lærer.

Lærer Wurr var muligvis lærer i ganske kort tid ved Taarnemark skole (fra lærer Jensen gik på pension til skolens nedlæggelse).
Det fremgår af 'Kommunionbog for Kongsted Pastorat 1889-1907', at Lærer Wurr og Hustru, Taarnemark, lagde 2 kroner i kirkebøssen hhv. 14. juli 1895 og 15. marts 1896. På billede nr. 2 herunder er det muligvis lærer Wurr øverst til venstre.


Fotografier fra skolen.

Det er indtil videre ikke lykkedes at finde billeder af skolens bygninger.
Af skolens elever er fundet 2 b
illeder:

Elevfoto 1 - Angiveligt fra 1895 - 45 elever
Findes på Lokalhistorisk Arkiv i Fakse

 

Elevfoto 2 - Angiveligt fra 1896 - 53 elever
Originalfoto ejes af Linda Duelund Hansen, Møllevej 62, Kongsted


Meddelelse om fundne fejl - og meget gerne nye oplysninger - bedes sendt til
vagnmc@gmail.com  -  På forhånd tak

gixmo.dk

Denne side er redigeret d.  11. december 2018