Taarnemark Skole 

Indledning

For forståelsens skyld er medtaget nogle oplysninger om skolevæsenets indretning omkring 1800-tallet:

Generelt om skolevæsenet.

Den danske landsbyskole blev grundlagt i 1739, da Christian VI underskrev Danmarks første 'almindelige skolelov'.
Hans forgænger, Frederik IV, havde i 1720'erne ladet bygge ca. 240 'Kongelige skoler' (også kaldet 'Rytterskoler') i kronens 12 rytterdistrikter.
Loven fra 1739 bestemte, at der nu skulle tilvejebringes så mange skoler, at hele landets skolebehov kunne dækkes.

I kirkebyerne var det som oftest degnen, der stod for undervisningen (degnen var egentlig en 'kirketjener', der hjalp præsten i kirken og med bibelundervisning af sognets børn og unge) - I de øvrige skoler var der som regel en 'skoleholder'.
Der stilledes ikke særlige uddannelsesmæssige krav for at blive underviser i skolen.
Det var helt almindeligt, at en 'kløgtig' skrædder, skomager eller væver blev ansat som skoleholder.

Sidst i 1700-tallet indså man, at loven fra 1739 ikke var tilstrækkelig til en virkelig forbedring af skolevæsenet - bl.a. var det helt nødvendigt med en bedre uddannelse af skoleholderne.

I 1791 startede det første seminarium på Sjælland (Blaagaards Seminarium) og andre fulgte efter.
De få seminarier kunne dog langt fra dække behovet for uddannede lærerkræfter.

Som supplement opstod rundt omkring i landet nogle 'præstegårds-seminarier', som tilbød en kortvarig 'efteruddannelse' af de fungerende skoleholdere, for at gøre dem mere egnede til embedet.
Et eksempel var 'Uddannelsesanstalt for uuddannede Skoleholdere i Præstø Amt', der i 1811 blev oprettet af den dygtige og initiativrige sognepræst i Kongsted, Hans Christian Flemmer

Året efter statsbankerotten i 1813 fik vi så den nye 'Skolelov af 1814', der indførte 'Almueskolen', som blev starten og grundlaget for nyere tids folkeskole.
Der indførtes nye pligtige fag i skolerne, krav til skolernes indretning, mulkt for ulovligt fravær og meget mere.

På grund af den økonomiske situation - og mangel på uddannede lærere - så varede det mange år, før lovens initiativer blev gennemført fuldt ud.
Bl.a. fortsatte mange af de 'ustuderede' skoleholdere med at undervise langt op i 1800-tallet - nu med titel af 'skolelærer'.

Degneembederne og degnetitlen blev samtidig ophævet ved ledighed i embedet (dvs. i de fleste tilfælde ved degnens død). - Den sidste degn på Sjælland var Hans Henrik Nielsen i Ulse. Han fortsatte i embedet til 1856, hvor han døde af alderdom 73½ år gammel. Ved folketællingen i 1850 boede han i Degnegården i Ulse - opført som ' Sognedegn, Skolelærer, Dannebrogsmand'


Skolerne i Kongsted sogn.

Omkring år 1800 havde Kongsted sogn 2 énklassede skoler - én i Kongsted og én i Eskildstrup - men børnetallet var blevet alt for stort til kun 2 skoler.
Hertil kom, at skolehuset i Eskildstrup var i ringe stand ligesom skoleholderen der - Frederik Tollgren (en tidligere herskabstjener) - omtales som 'meget enfoldig og lidet duelig til Skoletjenesten'.

Sognepræsten - Hans Christian Flemmer - fik derfor udvirket, at der i 1802 kunne startes 3 'Ekstraskoler' (blev også kaldt 'Hjælpeskoler'), nemlig 1 i Hyllede, 1 i Lestrup og 1 i Borup (skolen i Borup var en slags filialskole til Kongsted skole). Som sidegevinst opnåede man, at mange børn fik en noget kortere skolevej.
Skolen i Hyllede kom dog først i gang i 1805.

Nogle år senere kom så den nye 'Skolelov af 1814' - med krav om nye skoleplaner overalt i landet.

Skoleplanen for Kongsted sogn blev godkendt d. 23. oktober 1817.

Sognet blev nu opdelt i 4 skoledistrikter med hver sin hovedskole:

o   Kongsted skoledistrikt

o   Taarnemark skoledistrikt

o   Lestrup skoledistrikt

o   Borup skoledistrikt

Folketællingerne fra 1834 til 1860 var opdelt efter sognets 4 skoledistrikter.

Det er derfor muligt at følge udviklingen og stigningen i indbyggertallet over denne periode - en udvikling der med stor sandsynlighed også må have givet en stigning i børnetallet i sognet - og ret forskelligt fordelt på de 4 skoler.

1834

1840

1845

1850

1855

1860

Kongsted skoledistrikt

411

485

520

546

579

616

Taarnemark skoledistrikt

250

374

439

460

485

547

Lestrup skoledistrikt

341

291

280

292

317

336

Borup skoledistrikt

307

327

351

324

324

383

Sognet - i alt

1309

1477

1590

1622

1705

1882

Den store ændring fra 1834 til 1840 i Taarnemark og Leestrup skoledistrikter skyldes især, at nogle husstande i Hyllede og Eskildstrup blev flyttet fra Lestrup til Taarnemark distrikt.

Ud fra tallene må det formodes, at skolerne i Kongsted, Borup og især Taarnemark har oplevet en mærkbar stigning i elevtallet i perioden 1834 til 1860.

Folketællingerne i 1870, 1880 og 1890 er ikke opdelt efter skoledistrikter.
Ved tællingen i 1890 var sognets indbyggertal steget til 2056 personer.

De nævnte skoledistrikter har muligvis - geografisk set - været gældende indtil slutningen af 1800-tallet.

I 1896 nævnes en 'forestaaende Omlægning af Skolelærerembederne', og den 23. maj 1900 godkendte Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet en ny skoleplan for Kongsted sogn med disse 4 skoledistrikter:

o   Kongsted skoledistrikt - Med et førstelærerembede og et andenlærerembede.

o   Eskildstrup skoledistrikt (nyt) - Med et enelærerembede

o   Borup skoledistrikt - Med et enelærerembede

o   Lestrup skoledistrikt - Med et enelærerembede

Flere detaljer om ny skoleplan og undervisningsplan fra 1900: Se bilag 2.

Nedlæggelse af Taarnemark skoledistrikt er omtalt andetsteds.

Meddelelse om fundne fejl - og meget gerne nye oplysninger - bedes sendt til
vagnmc@gmail.com  -  På forhånd tak

gixmo.dk

Denne side er redigeret d.  11. december 2018