Rønnede Kro

Rønnede Kro er en gammel, privilegeret landevejskro - beliggende ved den gamle hovedvej 2, ca. 60 km syd for København og 7 km vest for Faxe. 


Rønnede Kro omkring år 1900
Rønnede Kro omkring 1900  -  Kilde: Postkort

Rønnede Kro blev bygget i 1825 af Gisselfeld Kloster i forbindelse med en forlægning af landevejen fra Vordingborg til Køge. Kroens bygninger var på det tidspunkt de eneste, der lå ved vejkrydset øst for landsbyen Rønnede.

Ved siden af gæstgiveriet og en betydelig landbrugsdrift havde kroen i mange år tilknyttet funktioner som rejsestald for befordringsvæsenet, post- og telegrafkontor, telefoncentral og købmandshandel.

Rønnede Kro i 1960-erne
Rønnede Kro i 1960-erne  -  Kilde: Postkort

De oplysninger, jeg har fundet om kroens historie fra 1825 til 2013, kan læses her:

  Optegnelser om Rønnede Kro (30 sider i PDF-format)
  Billedserie fra kroens historie
  Kroens menukort ca. 1960-1970

Optegnelser om Rønnede Kro indeholder disse afsnit:

  • Indledning - Forhistorie
  • Kroen bygges 1825-1826
  • Kroen under Gisselfeld 1825-1912
  • Salg og opsplitning af kroen og krogården 1912-1930
  • Kroen i familien Østergren Hansens eje 1938-2008
  • 2013 - En ny æra for Rønnede Kro?
  • Minibiografier om nogle af kroens forpagtere og ejere

Kroen blev i 2008 købt af forretningsmanden Hans Michael Jebsen, der gennem sine ejendomsselskaber har stået for en gennemgribende restaurering og modernisering af den gamle kro.

Nyt foto af kroen herunder viser, at restaureringsarbejdet er foretaget med stor respekt for den gamle kros status som bevaringsværdig bygning.

Rønnede Kro 2013
Rønnede Kro - August 2013 - Privat foto

Rønnede Kro forventes at genåbne for modtagelse af gæster i september måned 2013.


Rettelser, nye oplysninger, fotos og kommentarer til optegnelserne
må meget gerne sendes til

 vagnmc@gmail.com

 

gixmo.dk
Denne side er redigeret d.  11. december 2018