Gårde i Strøby sogn
Optegnelser om gårde i Strøby fra ca. 1797 til ca. 1950
Forhistorie -
Udskiftningen 1797
Min anetavle indeholder flere hundrede personer, der er
født, viet eller begravet i Strøby. - Mine optegnelser om
mange af sognets gårde bringes i det efterfølgende - måske
andre slægtsforskere kan bruge noget af det?
Optegnelserne er ikke fejlfri!
Dels er der fejl i kildematerialet (f.eks. i navne og
fødselsdata i folketællinger) - og dels har jeg selv ganske
givet lavet fejl ved indtastningen af de mange oplysninger.
Der er ikke læst korrektur på optegnelserne.
Strøby sogn - ca. 1809
Strøby sogn adskiller sig fra de fleste andre sogne bl.a. på den måde, at sognet kun har ét 'ejerlav'. Det betyder, at alle sognets ejendomme ligger i Strøby by og sogn.
Hvis nogen skulle få lyst til at læse historiske oplysninger om Strøby, kan her henvises til bogen 'Strøby - Baggrund, Udviklinger og Skæbner i 17-1800 tallet' af Jytte Sørensen.
Kildernes anvendelse af betegnelserne 'Gårde' og 'Gårdmænd' er ikke
entydige - og svarer slet ikke til disse ords betydning i nyere tid.
I 1800-tallet var en ejendoms værdiansættelse i 'hartkorn' et
vejledende tal for ejendommens areal og jordens ydeevne. Som
hovedregel omfatter mine optegnelser kun 'gårde' med mindst 2½ Tønde
hartkorn (i gennemsnit ca. 25 tønder land i Strøby).
Forhistorie
Strøby var i ældre tid en af landets største landsbyer med mange gårde, der næsten alle var ejet af Københavns Universitet samt Søholm og Gjorslev godser.
Dette fremgår af de såkaldte 'markbøger' af 1682, der dannede grundlaget for 'Christian V's Matrikel' af 1688.
Her kan man læse, at Strøby bys jorder var opdelt i 3 Vange, der bar navnene 'Egedsmarchen', 'Møllemarchen' og 'Grøftemarchen'. Hver vang var opdelt Aase, der igen var opdelt i et antal Agre. Som eksempel kan nævnes, at vangen 'Egedsmarchen' var opdelt i 39 Aase med tilsammen mere end 1.000 agre.
Det fremgår også, at byens jord blev drevet efter '3-vangs-metoden'
med skiftevis rug (vintersæd), byg (vårsæd) og græs (hvile-år).
Bønderne var fæstebønder, og hver bonde havde
så - afhængig af gårdens størrelse - et varierende antal agre i hver
af de 3 vange. -
På den måde fik hver gård del i både den gode og den dårlig jord. Til gengæld gik der megen tid med at komme rundt til de enkelte
jordstykker.
Selvom den enkelte fæstebonde kun drev sin egen jord, så var det
nødvendigt med et udbredt samarbejde mellem byens bønder. F.eks. var
det praktisk, at pløjning, såning og høst blev udført samtidig, idet
der ellers nemt kunne opstå stridigheder om ødelæggelse af hinandens
arbejde. De små jordstykker lå jo tæt op ad hinanden.
Udskiftningen i 1797
'Udskiftningen' var en vigtig del i de landboreformer, der sidst i
1700-tallet blev gennemført med henblik på at få et mere effektivt
agerbrug og en øget produktion.
Udskiftningen gik kort fortalt ud på at samle den enkelte gårds jord
i én jordlod, så bonden ikke skulle arbejde på de mange spredte
agre.
Udskiftning af en landsby jorder kunne foregå efter 3 forskellige
metoder:
-
Stjernemetoden - Gårdene blev liggende i landsbyen og fik jord i en vifte derfra
-
Blokmetoden - Gårdene blev udflyttet til nye og hensigtsmæssige jordlodder i bymarken (nogle langt væk fra selve landsbyen) - dvs. spredte bondegårde
-
En kombination af de 2 førstnævnte metoder
Udskiftningen af Strøby bys jorder fandt sted i 1797. På grund af det store antal gårde, skete den nye opdeling efter 'Blokmetoden'.
I Jytte Sørensens bog 'Strøby - Baggrund, udvikling og skæbner i 17-1800 tallet' kan læses mere om udskiftningen - herunder om forhandlinger med de 2 store jordbesiddere Københavns Universitet og Gjorslev Gods.
Efter udskiftningen var der ca. 50 gårde i Strøby sogn
-
6 gårde + præstegården forblev i landsbyen
-
14 gårde blev udflyttet til 'Egedemarken'
-
16 gårde blev udflyttet til 'Grøftemarken'
-
14 gårde blev udflyttet til 'Møllemarken' (heraf blev 1 gård udstykket til 12 husmandssteder a ca. 4 Td. land - 'Tolvhusene').
Omkring år 1900 var der mere end 60 gårde i Strøby sogn (se
herunder).
Om de enkelte gårde
På grund af det store antal er gårdene herunder opdelt i 4 grupper:
| Gårde i byen | Gårde i Egedemarken |
| Gårde i Grøftemarken | Gårde i Møllemarken |
eller gårnavn
i oversigten herunder.
Gårde i byen:
| Matr. | Gårdnavn |
 |
| 1 | Præstegaard | |
| 18 | Laigaard | |
| 19 | Zarpegaard | |
| 20 | Toftevang | |
| 41 | Stølgaard | |
| 51a | Kærgaard | |
| 51b | Højgaard | |
| 52 | Amtsskrivergaard | |
Gårde i Egedemarken:
Gårde i Grøftemarken:
| 21 | Snekkemosegaard |
 Oversigtskort Grøftemarken ca. 1809 |
| 22 | Tammosegaard | |
| 23 | Svalemosegaard | |
| 24/24a | Garderhøj | |
| 24b | Dalgaard | |
| 25 | Grøftehøj | |
| 26 | Skæppelund | |
| 27 | Kokgaard | |
| 28 | Ørnelund(sgaard) | |
| 29 | Salebjerg(gaard) | |
| 30 | Grøfteledsgaard | |
| 31 | Uden navn | |
| 32 | Agertved(gaard) | |
| 33/33a | Ellekær(gaard) | |
| 33b | Uden navn | |
| 34 | Pilehavegaard | |
| 35/35a | Toftehøj(gaard) | |
| 35b | Toftegaard | |
| 36 | Østergaard |
Gårde i Møllemarken
| 37 | Tjørnehøj |
 Oversigtskort Møllemarken ca. 1809 |
| 38 | Uden navn | |
| 39 | Spangkær | |
| 40 | Pilegaard | |
| 42 | Krodal | |
| 43 | Østerhøj | |
| 44/44a | Maglebækgaard | |
| 44b | Uden navn | |
| 45 | Ellevang | |
| 46/46a | Højagergaard | |
| 46b | Amagergaard | |
| 46c | Skelgaard | |
| 47 | Hyldestød(gaard) | |
| 48 | Aulebjerg(gaard) | |
| 49 | Damgaard | |
| 50/50a | Uden navn | |
| 50b | Møllebæk(gaard) |
Kommentarer og fejlrettelser bedes sendt til
vagnmc@gmail.com
Denne side er redigeret d. 25. juni 2021