Landsbyen Frenderup

Folketællinger  -  Ejendomme i Frenderup

Lidt lokalhistorie fra en lokalitet i Østsjælland, hvor en
gren af slægten har boet i flere hundrede år.


Frenderup er en mindre landsby på Østsjælland i Sønder Dalby
sogn, Faxe kommune, Præstø amt.

Ved folketællingen i 1787 boede i alt 61 personer i Frenderup,
fordelt på 12 husstande.

Folketallet toppede med 104 personer ved folketællingen i 1911,
men i 1940 var tallet faldet til 75 personer.

Udvalgte folketællinger for perioden 1787 til 1940 kan læses her.

I sognepræst Arne Majvangs bøger 'Dalby og Tureby sognes
historie' findes et afsnit om hver af sognets landsbyer.

Majvangs beskrivelse af Frenderup (bind III side 100-103)
kan læses her.


I Frenderup skete 'Udskiftningen' så sent som i 1809,
og på det tidspunkt var alle gårdene ejet af godset
'Jomfruens Egede'.

Udskiftningen var en del af de landboreformer, der blev
gennemført i sidste halvdel af 1700-tallet.

De vigtigste elementer i reformerne var:

  • Den enkelte gård fik samlet sin jord,
    så den var lettere at drive.

  • Hoveriet blev ophævet (fæstebøndernes tvangsarbejde for herremanden)

  • Stavnsbåndet blev ophævet (bestemmelser om, at alle mænd på landet mellem
    14 og 36 år skulle blive på det gods, hvor de var født).

  • Fæstebønderne fik mulighed for at købe deres gård (blive selv-ejere)

  • Skoleloven i 1814 var også en reform, der fik stor betydning for land-
    befolkningen (undervisningspligt for alle mellem 7 og 14 år).

 

Omkring år 1800 var der 7 fæstegårde i Frenderup. - Kortet herunder viser de 7 gårde med jordtilliggende efter udskiftningen i 1809.

Kort over Frenderup - Ca. 1809

Jørgen Hansen på gård nr. 2 - som senere fik navnet 'Skovgård' - havde den største gård med et areal på 696.700 kvadrat-alen. - Det kan omregnes til ca. 50 tønder land eller ca. 27 ha.

I 1866 opdeles denne gård i 2 ejendomme - nemlig matr.nr. 2-a, Skovgård og
matr.nr. 2-b, Krinkelkær.

Læs mere om Krinkelkær her

Sidetop



Landkort Østsjælland
Landkort Østsjælland

Frenderup omkring 1875
Frenderup ca. 1875 (KMS)


Uddrag af bogen 'Dalby og Tureby sognes Historie'
Bind III - Side 100-103 - Frenderup
af Sognepræst Arne Majvang (1963)

Frenderup er den by i Dalby sogn, hvori der er nedlagt flest gårde, og det er endda sket ret sent.

Bynavnet er sammensat af mandsnavnet Frendi og endelsen -torp. Af nogle stavemåder kan nævnes: 1423: Frendorp, 1471: Frænderop, 1476: Frennerop.

I 1664 havde byen 6 gårde og 1 hus. Disse hørte til Egede, men var for ikke så længe siden kommet til Egede fra Tryggevælde. Turebygård havde et hus i byen.

I 1688 var der 7 gårde med 173 td. dyrket jord. Ejeren af gårdene var Egede. Marknavnene var: Ryslemosemark, Tvennebergmark og Svends Skoumarch.

Da Egede ejede alle gårdene i Frenderup skete udskiftningen her så sent som 1809. Elbogård, der fik sit navn i 1907, fordi der ret sent havde stået ellestubbe på 6 td. land, blev frikøbt i 1860’erne og Birkelygård 1866. Flere af gårdmændene i den øverste byende var betænkelige ved at købe deres gårde, da de troede, at de ikke kunne magte det. Og da de senere ville købe deres gårde, kunne de ikke, da gårdene blev nedlagt.

Matr. 5 blev 1900 nedlagt, jorderne blev underlagt St. Rodegård, og bygningerne blev revet ned. De sidste fæstere var Jens Pedersen og hustru. Gård matr. 6 blev nedlagt 1888 og jorderne også underlagt St. Rodegård, men stuehuset, nu kaldet Bakkehuset, blev stående. De sidste fæstere var Hans Ulriksen og Hendrik Ulrik Hansen. Frenderupgård blev 1911 lagt under Egede, og sogneskellet blev endda senere sløjfet. De sidste fæstere var Hans Andersen og hustru Maren.

Matr. 4 blev også frikøbt og i 1868-69 blev den største part af jorden taget fra gården. Jens Andersen byggede på 4 c et hus og på 4 b en gård, nu kaldet Kildeholm, som fik ca. 50 td. land. Gården ligger så langt fra vejen, at man næppe kan se den.

Samtidig blev der på matr. 2 b ved vejsvinget bygget Krinkelkær (navnet, fordi det ligger i en krog, og fordi der var et kær i nærheden). Senere blev der tillagt moseparter matr. 12, 13 og 14. Stuehuset er ret monumentalt, og mange forbipasserende tror, at det er et Gamles Hjem. På et vist tidspunkt i 1940’erne boede der her tre søskende, der var over 90 år.

Ca. 1875 begyndte købmand Bolvig en købmandsforretning i Skovgården. Købmanden havde ingen vægt, men holdt et pund tobak i den ene hånd, og i den anden tog han det, der skulle sælges, og bedømte da, hvornår der var ét pund. I 1888 opførtes en selvstændig forretning, og der huskes købmænd som Fr. Jensen, With, og nu sidst Egedal, der ophævede forretningen 1961.

Ca. 1869 afstod Birkelygård matr. 7 b, og senere er der bygget flere brug på matr. 7. Da gdr. Hans Pedersens enke i 1900 afstår gården til sønnen Peder Hansen, sidder hun i uskiftet bo og får i aftægt ugentlig: 6 pd. rugbrød, 4 pd. hvedekage, 1 pd. smør, 1 pd. fedt, 1 otting godt øl. Daglig: 1 kande nymalket mælk. Årlig: 50 pd. røget flæsk og 2 fv. kløvet og savet bøgebrænde samt i penge 60 kr. Fri læge og medicin samt den kørsel, hun ønsker, ret til at tage i haven, hvad hun skal bruge. Gårdens ejer er på forlangende pligtig at lønne og holde en pige, der kan passe og pleje hende. Enken har ret til at fordre 500 kr. årligt i stedet for naturalpræstationerne. Gårdens ejer skal endvidere bekoste hendes hæderlige og anstændige begravelse efter egnens skik samt give fri bolig med 2 alm. stuer m. kakkelovn, køkken med komfur og bryggerskedel, spisekammer og brændehus samt ret til at benytte gårdens post og retirade og ret til uhindret færdsel over gårdens enemærker. Man havde jo ikke folkepension dengang.

Matr. 8 var byens gl. smedie, som dog var nedlagt inden 1900, men bønderne i byen byggede en ny smedie ved gadekæret, og der blev smedebolig i Bakkehuset. Den nedlagdes ca. 1914.

Et lille dukkehus lå i svinget vest for Frenderupgård og blev nedrevet for ca. 7 år siden, for at give bedre oversigtsforhold. I nyeste tid er bygget et par huse ved Krinkelkær.

Som nævnt er det en by, som har mistet meget igennem årene. I 1759 brændte både Skovgården og Elbogård.

 

Gårdbeboerne på matriklerne:

1. Elbogård:  -1772: Knud Rasmussen. 1772-1794: Niels Pedersen. 1794-1831: Lars Andersen. 1831-1865: Anders Larsen, 1865-1899: Lars Andersen. 1899-1932: Niels Andersen. 1932-1960: Holger Andersen. 1960-: Jørgen Sonne Andersen.

Matr. 2 a:  Skovgården. 1800-1826: Jørgen Hansen. 1826-1869: Hans Jørgensen. 1869-1915: Peder Christensen. 1915-1957: Ole Christensen. 1957-1961: Jens Nielsen. 1961-: Jørgen Sonne Andersen.

Matr. 2 b. Krinkelkær: 1869-1902: Jørgen Hansen. 1902-1935: Niels Jørgensen. 1935-1942: Frederik Jørgensen. 1942-1960: Christian Christiansen. 1960-: Frederik Christiansen.

Matr. 3 nedlagt 1911.

Matr. 4 a.:  1739-1757: Oluf Mogensen. 1757-1758: Niels Rasmussen.1758-1786: Rasmus Mortensen. 1786-1827: Anders Nielsen. 1827-1869: Anders Hansen (Ll. Linde). 1869-1905: Peder Andersen. 1905-1943: Hans Andersen. 1943-: Ejner Andersen.

Matr. 4 b. Kildeholm:  1869-1900: Jens Andersen. 1900-1905: Hans Andersen. 1905-1911: Søren Larsen. 1911-1953: S. Willumsen. 1953-1960: V. Villumsen. 1960-: Ole Olsen. - Gården blev solgt til Lystrup, da Jens Andersen købte Druebrogård.

Matr. 5. Nedlagt 1900.

Matr. 6. Nedlagt 1888.

Matr. 7 a. Birkelygård:  -1809: Henrik Pedersen. 1809-1824: Niels Henriksen. 1824-1831: Kristen Nielsen. 1831-1865: Peder Hansen.1865-1900: Hans Pedersen. 1900-1944: Peder Hansen. 1944-: Hugo Hansen.

Matr. 8. Den gamle smedie: 1740-1786: Hans Eilertsen. 1786-1824: Poul Jørgensen. 1824-1854: Hans Poulsen. 1854-1900: Jens Hansen og søn Jørgen Jensen.

Matr. 4a, 4b og 7a er slægtsgårde.

 

Se også den samlede oversigt over ejendomme i Frenderup.


Sidetop

gixmo.dk
Denne side er redigeret d.  11. december 2018